Står din teenager i udfordringer omkring projektopgaver enten i grundskolen eller på gymnasiet, og synes det er forfærdeligt, så fat mod. Jeg har de vildeste guldkorn at give i forhold til hvordan man tackler situationen. Jeg skriver ikke opgaven for dit unge menneske. Men jeg støtter processen, så det bliver en positiv oplevelse. Jeg plejer at sige vi går fra makværk til blændværk. Jeg lover ikke, at din teenager får den ultimative bedste karakter/bedømmelse, men jeg lover, at din teenager oplever et forløb hvor han/hun føler sig tryg og godt rustet til at klare en eventuel eksamination og at opgavens kvalitet løfter sig fra elendig til elegant. Din teenager skal til mange eksaminer og igennem mange projektforløb livet igennem. 95 % af de teenagere, der har været igennem et forløb hos mig, har leveret varen, så de har fået 10 og 12 til eksamenen. Og endnu mere værdifuldt, de har holdt det niveau år efter år. For mig er karakteren ikke det vigtige. Det vigtige er, at din teenager får en læring ud af det. En læring om det han/hun arbejder med og en læring om, hvordan man løser projektopgaver. Hele livet fra teenager til pensionisttilværelse er spækket med projekter. At være livsduelig betyder at man er i stand til at løse projekter. Og jo bedre man formår dette, jo mere man kan skabe værdi for sig selv og andre, jo mere livsduelig er man. Jeg elsker projektopgaver, jeg elsker at se teenageren lige pludseligt løfte sig fra middelmådig til mangfoldig. Jeg giver din teenager nogle tricks og fif i forhold til hvordan man kommunikerer i sin opgave og i eksamenssituationen. Jeg giver din teenager nogle tips og tricks til struktur, vigtigt og uvigtigt, så din teenager bliver i stand til at levere varen.

Det er altså megavigtigt for teenageren at kunne lave projektopgaver og levere til eksamen. Igen tænker jeg absolut ikke på karakteren. Udelukkende på at det skal være en god oplevelse, og at det bliver en god læreproces. Jeg ved, at der er rigtig mange elever ude i Skoledanmark, der bøvler med eksamensangst og nærmest fobier. Det er simpelthen så synd. Det er spild af gode unge menneskers liv og tid. Får din teenager først en virkelig negativ oplevelse med eksamenssituationer, kan denne oplevelse nemt sætte sig som en grundlæggende angst for eksamen, som senere kan manifestere sig som angst for at præstere, angst for jobsamtaler mv. Ved at arbejde grundigt med opgaven, får din teenager nogle værktøjer der er så brugbare i fremtiden.

Et projektopgaveforløb strækker sig typisk over flere dage. Man skal være villig til at dele sin opgave med mig, at jeg læser den igennem og giver konstruktiv kritik og feedback. Og man skal være villig til at dele udvalgte afsnit af sin opgave med andre kursister i forløbet. Man skal forstå, at der er fag jeg ikke har en pind forstand på. Det behøver jeg heller ikke at have, for jeg har forstand på skriftsproglig vejledning og eksamensvejledning. Jeg plejer at være meget direkte og meget konkret i projektopgavevejledningen. Det betyder, at jeg siger direkte at det du præsterer her, svarer til 00 eller 02. For at komme op på det niveau du vil, skal du… Og jeg viser, guider og strukturer dig igennem, så du kommer op på nye niveauer. På holdet skal du være indstillet på, at der skal arbejdes individuelt eller at du arbejder sammen med din gruppe, mens andre får vejledning. Og du skal være klar til at modtage min vejledning. Jeg ved godt det er svært. Endvidere skal du være indstillet på, at der vil være noget fælles vejledning, fælles undervisning, hvor jeg giver jer en saltvandsindsprøjtning med tips og tricks. Forløbet er for maksimalt 5 projekter/grupper.

Kontakt mig for pris.

Livsduelig samfundsborger har som mission at hjælpe børn, unge og familier i vanskeligheder.

Kontakt