Når han/hun  er til skolehjemsamtale får han/hun  altid at vide, at din søn eller søn/datter er så sød, så dygtig, så altmuligt. Og dit unge menneske får altid at vide, at ”han/hun  skal sige noget mere i timerne”. Lærerne laver aftaler med din søn/søn/datter om, at han/hun skal markere ham/hende mindst 2 gange i timerne.  Han/hun  vil gerne please lærere og sine forældre, så han/hun  siger modvilligt ja til udfordringen. Og allerede dagen efter falder han/hun  i det gamle mønster. Han/hun  er tavs. Det hele virker helt uoverskueligt.

Faktisk har han/hun  det også sådan at han/hun  er begyndt at få en masse skolefravær. Han/hun  beskriver det som angst, stress, depression. Livet i skolen er helt ad helvede til. Der er rod i ham/hans/hendes hoved, han/hun  føler han/hun  ikke er med i fællesskabet i klassen. Han/hun  føler sig isoleret. Måske han/hun  føler ham/hende mobbet, i hvert fald uden for. Når de skal i faglokaler som f.eks. fysik eller idræt mærker han/hun  fysisk ubehag, han/hun  føler sig ganske enkelt syg. Han/hun  forlader skolen. Der er voksne der påstår han/hun  pjækker. Men han/hun  mærker vitterligt at han/hun  er syg. Pulsen stiger, og han/hun  hyperventilerer. Han/hun  får kolde fugtige hænder. Han/hun  har måske oplevet at være så nervøs, at han/hun  ligefrem har kastet op.

Det er et ufedt ungdomsliv. Sådan skal det da ikke være. Det kan være så meget andet, så meget bedre.

Han/hun  har ret til at være en del af et fællesskab i klassen. Et fællesskab hvor han/hun  oplever, at han/hun  er en vigtig brik i de andre elevers liv. Han/hun  har ret til ikke at frygte at fejle. Han/hun  har ret til at føle ham/hende stærk. Han/hun  har ret til at kunne udfolde ham/hende fagligt og socialt.

Jeg kaster lige en bold op til dig, som du kan gribe. Hvis nu vi leger, at det fortsætter som det er nu, hvordan ser det så ud for ham/hende når skoleåret slutter? Hvordan ser det ud for ham/hende, når han/hun  skal til eksamen? Hvordan ser det ud for ham/hende i forhold til at starte på sin drømmeuddannelse? Han/hun  vil måske allerhelst på en uddannelse, der kan føre ham/hende ind på en videregående uddannelse, men lige nu er det kun akkurat med røven i vandskorpen at han/hun  kan få 02. Han/hun  bliver altså tvunget til at gå en uddannelsesvej, han/hun  slet ikke har lyst til.

Ok, jeg kaster en anden bold op til dig, som du kan gribe. Hvis nu, der var en, der kunne hjælpe ham/hende med at finde ud af hvad ham/hans/hendes talenter er, hvordan han/hun  kan spille ham/hende selv god, så han/hun  kan bidrage i fællesskabet, så han/hun  kan være med. Hvis nu jeg siger til dig, at der er arbejdsmetoder, strukturer, han/hun  kan arbejde med, som gør, at ham/hans/hendes skoledag bliver nemmere, at han/hun  kan komme til at deltage i idræt uden han/hun  får stresssymptomer og angstanfald. Hvis nu jeg siger til dig, at det er muligt at han/hun  kan udfolde sig social og fagligt, så han/hun  får det udbytte han/hun  ønsker. Han/hun  har ret til at følge sine drømme og tage den uddannelse han/hun  vil. Og han/hun  kan godt, men han/hun  har nok brug for hjælp til at få forandringen til at ske.

Prøv lige at mærk godt efter. Helt ned i maven. På en skala fra 1-10. Hvor får du mest ondt i maven på ham/hans/hendes vegne? Den første bold? Den anden bold? I værst tænkelige scenarie med den første bold. Det kan være han/hun  ikke bliver erklæret uddannelsesparat, at han/hun  skal starte i et forløb han/hun  bliver tvunget til, fremfor at have valgt selv. Jeg tror han/hun  føler sig som en taber. Det er simpelthen ikke værdigt, hvis du spørger mig.

Det andet scenarie, der kommer han/hun  ud med rank ryg, med stolthed er han/hun  en vinder, han/hun  oplever at han/hun  er blevet værdigt behandlet, han/hun  kan gå efter det han/hun  virkeligt drømmer om, og han/hun  kommer til at lykkes. Han/hun  kommer til at sætte sig realistiske mål og indfri dem. Han/hun  kommer til at lære hvordan han/hun  løser de udfordringer, der er i livet. For de er der, men han/hun  kan lære at håndtere dem.

Jeg tror du har mærket godt efter nu. Når livet stinker, når livet er sur røv… Det giver ham/hende kun ulyst. Det er ikke det værd, vel? Mon ikke han/hun  gerne vil være glad for sit skoleliv, glæde sig til at stå op om morgenen, glæde sig til at være sammen i et fællesskab. Mon ikke han/hun  gerne vil opleve at han/hun  er robust, at han/hun  er ikke sådan lige at vælte af pinden? Det tror jeg.

Hvis jeg har ret så læs videre. Hvis jeg tog fejl, han/hun  er ikke klar til forandringen endnu, så stop her. Det er ok. Men jeg kan hjælpe dig. Og det er det jeg lever for. Jeg lever for at være noget for nogen, men jeg kan kun hjælpe dig, hvis han/hun  har modet til at turde, at tage små steps. Hvad vil du? Hvad vil I?

Nu skal du høre: Vi udfylder sammen et spørgeskema, så jeg kan lære ham/hende rigtig godt at kende. Jeg vil gerne vide hvad der er ham/hans/hendes talenter. Fordi jeg ved, at talenter er vigtig for måden han/hun  løser opgaver på. Er han/hun  idrætsudøver på eliteniveau skal vi ikke bruge til noget, at han/hun  hammersej til at ro kajak. Vi skal derimod bruge dine mentale ressourcer: at han/hun  besidder udholdenhed, vedholdenhed og stædighed. Er ham/hans/hendes talenter, at han/hun  er rigtig dygtig i det lokale supermarked som servicemedarbejder til at give sublim kundeservice, holde orden på hylderne, lave fede opstillinger af nye varer, så besidder han/hun  kreativitet, venlighed og ordenssans. Det bruger vi sammen til at løse ham/hans/hendes udfordringer.

Alle mennesker har de lækreste talenter, også dit barn. Men nogle gange har man forvildet sig ned ad en blindgyde, og så er det svært at komme tilbage.

Vi skal se på ham/hans/hendes problemer. Jeg tror han/hun  har fået at vide en million-milliard gange, at han/hun  bare skal sige pyt. Prøv at hør her, man skal ikke pytte alt! Vi skal face ham/hans/hendes problemer, kigge dem dybt i øjnene, forstå hvad de gør ved ham/hende, hvad der er det værste ved det, og vi skal finde en løsning på dem. Vi kommer til at arbejde i små steps. Jeg kommer aldrig til at sige til ham/hende, at han/hun  bare skal gøre noget helt bestemt. Jeg ved godt, at han/hun  har prøvet. Ellers ville han/hun  ikke være kommet til mig. Men på baggrund af de ting han/hun  fortæller mig og hvad andre unge har fortalt mig før, kombineret med en masse viden om ham/hans/hendes type af problemstillinger, så vil jeg fortælle ham/hende om, hvorfor der er ting, der for ham/hende er svære. Han/hun  er nemlig nødt til at have en ”teoretisk indsigt” om sig selv, før vi sammen kan lave en plan for ham/hans/hendes mål, dine forandringer og hvordan han/hun  og jeg sammen arbejder om at lykkes.

Jeg vil gerne have at han/hun  oplever en forandring og en forankring. Mit tilbud til jer er

  • 5 individuelle samtaler af 60 minutters varighed
  • 3 gange hvor han/hun møder andre unge med nogenlunde samme udfordringer som dig
  • 2 gange hvor dine forældre sammen med andre forældre får et kursus de ting vi har været igennem. Det er fordi, dine forældre skal hjælpe ham/hende med ikke at falde tilbage i gamle mønstre. For at de kan det, skal de have noget teoretisk viden, ligesom dig. Vi voksne gør det vi tror er rigtigt og godt, men vi fejler også. Og derfor vil jeg lære dine forældre små tricks, så det bliver nemmere for jer alle sammen i jeres familie. Dit hjem skal være din tryghedsbase.
  • Bonusser: udover liveseancerne er der 5 videoøvelser/guidninger som sendes ud i uger hvor der ikke er samtale eller gruppe.

Det praktiske:

Jeg kommer hjem til jer. Fordi han/hun  hjemme i sit miljø er mest tryg. Vi to skal have et rum at være i, hvor han/hun  kan tale frit om det der fylder. Det betyder, at døren skal kunne lukkes, og der må ikke være nogen der lytter på den anden side af væggen. Selvfølgelig må familien gerne være hjemme. Jeg vil bare gerne bede om en stol at sidde på. Om der er ryddet op er lige meget for mig. Jeg har selv teenagebørn, så jeg har lært igennem årene at se over rod.

Vi aftaler datoer og klokkeslæt så det passer ham/hans/hendes skolegang. Dvs. han/hun  kan også få aftentider. Jeg synes nemlig det er vigtigt at han/hun  har mulighed for deltagelse i skolefællesskabet, og det vil jeg ikke ligge en hindring i vejen for.

De gange vi skal mødes i gruppe tilrettelægges så det bliver så lidt kørsel som muligt for jer, men på en lokation, f.eks. bibliotek, hotel eller lign.

I skal vide, at I kommer på arbejde. Der bliver en eller anden form for hjemmearbejde, men jeg er der for  jer, så vi skal nok nå i mål. Det er ikke lektier, som han/hun  kender det i skolen, men småopgaver.

Pris: 3500 pr. måned i 6 måneder, eller 2500 kr pr måned i 9 måneder, eller 2000 kr pr måned i 12 måneder.

Værdi for dig, din familie og dit unge menneske

Mistrivsel i skolen er første skridt på vejen til et dårligt uddannelsesforløb på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Hvis dit barn allerede nu er i mistrivsel er der markant større risiko for at falde fra. Men der er selvfølgelig også risiko for ikke at blive erklæret uddannelsesparat til den drømmeuddannelse man gerne vil påbegynde. Hvor surt er det lige, at skulle på uddannelse i noget man vitterlig ikke har lyst til? Din søn eller datter skal blive så livsduelig, at han/hun kan klare udfordringer der kommer. Ved at lægge et solidt og godt fundament sammen, opnår dit unge menneske mulighed for at tage styring i eget liv på en fornuftig og voksen måde. Relationerne til andre mennesker, mentale og fysiske sundhed og muligheden opnå den økonomiske velstand, man drømmer om, forøges markant, når man er i trivsel.

Jeg er selv forældre, og har naturligvis også oplevet, at mine børn har haft vanskeligheder. Det gør så nederdrægtig ondt på mig som mor, når mine børn ”har dårlige hårdage”, som vi siger hjemme hos os. Det er simpelthen bare så forfærdeligt. Det betyder for mig, at jeg bliver mindre produktiv, dels fordi jeg fysisk bruger tid på mine børn, men sandelig også mentalt.

Læs mere og køb forløb