Da jeg gik i børnehave, i alle mine skoleår, min efterskoletid, min gymnasietid, tiden på seminariet under uddannelse til lærer og i hele mit lærerliv har v.

Jeg underviste mine bamser, legede skole med dem. Ligesom mange, mange andre piger og drenge gør det. Mine ”elever” havde læsevanskeligheder, og de havde svært ved at indordne sig normerne. Åh, de stakkels bamser og dukker.

Jeg gik i klasse med en ”Mikkel”. Han havde det virkeligt svært. Han fik raserianfald, var yderst ud ad reagerende, en tikkende bombe. Jeg kunne få ham tilbage i klassen. Lærerne kunne ikke.

I udskolingsårene stiftede jeg et venskab med en smuk pige, men som levede under miserable forhold. Vi havde i mange henseender et ligeværdigt venskab. Fordi jeg som den eneste i flokken af teenagere kunne se hende værdigt som menneske. Men på hjemmefronten blev hun forsømt. Om det var min henvendelse til kommunen, i en alder af blot 14 år, der gjorde at de handlede, ved jeg ikke. Men jeg ved at få dage efter, jeg havde taget kontakt til kommunen, blev hun plejeanbragt. Jeg har set hende igen i mit voksenliv, her knap 30 efter. Hun er en mønsterbryder.

Da jeg gik på efterskole, var der blandt de mange elever nogle stykker, der ikke havde det godt. Jeg ved i dag, at jeg på daværende tidspunkt reddede dem fra at gøre noget meget meget dumt.

Jeg har, i en alder af bare 18-19 år, haft plejeanbragte spejderpiger og drenge, som måtte komme med på spejderlejr, fordi jeg skulle med. Fordi plejefamilierne vidste, at der ville være styr på tingene, omsorg, hjertevarme og krav i passende mængder.

Professionelt har jeg som lærer haft det som en fisk i vandet hos de børn, der krævede mest kærlighed, omsorg, struktur. Jeg er hurtigt løbet sur i almindelige novelleanalyser, mens livsmestring var der, jeg kunne udfolde mig. Og således gik det til, at jeg endte med en diplomuddannelse i specialpædagogik og en mastergrad i uddannelse og læring med speciale i sårbare og udsattes læreprocesser.

Som inklusionsvejleder var mine opgaver naturligvis vejledning til lærere og pædagoger, men i endnu højere grad samtaler med børn og unge, hvor livsmestring var dagsordenen. Jeg har mødt forældre, der var nået til, at have mareridt om at de ville vippe deres barn ud fra 4. sals højde, fordi de var desperate over børnenes uhensigtsmæssige adfærd. Som inklusionsvejleder har jeg skrevet dokumenter til sagsbehandlere og læger, som har været dét dokument, der åbnede døren til systemet. Nøglen ind.

Jeg lever for at hjælpe de mennesker, der ikke mødes med den værdighed, de fortjener. Med den respekt og kærlighed, som alle mennesker har brug for. Jeg lever for at alle skal være en del af et forpligtende fællesskab. Ikke et fællesskab, hvor der nødvendigvis er 200 andre, men et fællesskab, hvor man er en vigtig brik i forhold til mindst en anden. Jeg lever for, at alle skal være noget for nogen. Ensomhed er nemlig afskyeligt.

Mit kald, mit talent, min passion er, at hjælpe de medborgere der har ekstra brug for det. Jeg tror på, at  bag enhver uhensigtsmæssig adfærd, ligger der en frustration, en vrede, en angst, et tab, en uforløst drøm, en konflikt, et kontroltab. Jeg ved at alle forældre hjælper deres børn. Og jeg ved, at alle forældre gør det, der føles rigtigt og naturligt at gøre i nuet. Jeg er selv forældre, og har personligt erfaret, hvor smerteligt det er, når ens drømme om det ultimative forældreskab brister. Jeg har personligt stået i den situation, at jeg havde mareridt om, at smide mit barn ud fra 4. sals højde. Jeg har personligt stået i situationer, hvor konflikter var dagligdagsscenarier, og mit hjem føltes som en sand krigszone. Jeg har personligt erfaret at være nødt til at række ud efter hjælp. Det føles som den største falliterklæring i hele verden. Men det er det ikke. Det er det sejeste, det mest powerfulde, man kan gøre. Fordi det tjener barnets liv, den unges, familiens liv, måske endda dit ægteskab, din evne til at kunne passe et arbejde og ikke bare overleve, men leve. Det tjener et større formål end det. Dit barns evne til at kunne blive en livsduelig samfundsborger, og på sigt klare sig, og leve et værdigt og værdifuldt liv.

Mit arbejdsliv skal give mig personlig værdi og glæde. Det gør det når jeg arbejder med det, hvor mine talenter kan udfolde sig allermest. Derfor springer jeg ud som iværksætter, som ”stifinder” ud ad mørket, ind i lyset, som forandringskonsulent med speciale i børn, unge og familier. Jeg tilbyder dig, din familie, dit unge menneske, dit barn forskellige typer af forløb. Jeg tilbyder forskellige former 1:1 forløb, gruppeforløb og onlineforløb.

Kommunerne stiller nogle forløb gratis til rådighed. De forløb kræver en lang sagsbehandlingstid, visitationsprocedurer og strækker sig oftest over et bestemt fastsat tidsrum og på et bestemt tidspunkt, inden for kommunal arbejdstid. Fra du beslutter dig for at række hånden ud til at du får hjælp, kan du opleve en masse træls ventetid. En ventetid, hvor du kun oplever problemer forværres. En ventetid, hvor du i starten ”kun” oplevede de ting du bad om hjælp til, udvikler sig over måneder til at blive en ventetid, hvor du måske oplever at dit barn bliver ud ad reagerende, får angstlignende problematikker, får skolevægring. Dit barn reagerer udelukkende uhensigtsmæssig på grund af, at det bliver maksimalt presset. Det er synd for dit barn og for jeres familie.

Jeg kan hjælpe jer. Jeg er i modsætning til kommunen ikke gratis. Men jeg stiller mig til rådighed uden for normal kommunal arbejdstid. Jeg har ingen sagsbehandlingstid, I skal ikke visiteres til mig først. Jeg ved fra mine tidligere jobs, at der nemt kan gå 12-18 måneder uden at der nødvendigvis sker andet, end at tilstanden for jeres barn eller unge forværres. I skal være klar til at tage arbejdshandskerne på sammen med mig. Jeg skaber forandringer og forankringer over tid. Jeg har værktøjerne til at forandringen forankres. Men jeg har ikke en tryllestav med tryllestøv. Derimod har jeg erfaringen fra mit personlige liv, min professionelle praksis om hvad der virker i forskellige situationer. Og så topper jeg det med at give jer noget teoretisk viden. Fordi jeg ved, at det er vigtigt for jer og jeres familie at forstå, hvorfor at en bestemt type adfærd opstår, og hvordan I kan forandre og forankre den. I virkeligheden vil jeg gerne arbejde mig selv arbejdsløs.

Måske du lige nu tænker, gad vide hvilke forløb jeg tilbyder?

Jeg tilbyder et kombineret unge/forældreforløb ”Mig og min ADHD” Mest for de unge, men erfaringen viser, at det er godt at have forældrene med som bagstoppere. Derfor er der to sessioner à 4 timers varighed for en gruppe af forældre. Et forløb der strækker sig over et halv års tid.

Derudover tilbydes et onlineforløb jeg kalder PAKTiH. Positiv Adfærd Kontakt og Trivsel i Hjemmet. Her ser jeg på konfliktsituationer i hjemmet, hvordan man som forældre kommunikerer hensigtsmæssig til sit barn, hvordan man stiller rimelige krav, gendefinerer de voksnes lederskab i familien, så det opleves værdigt og respekteret. Jeg tror ikke på skæld ud, straffe og sanktioner. Men jeg tror på kærlighed, overskuelighed, struktur og respekten for det lille menneske din søn eller datter er. Dette online forløb strækker sig over 5 gange, og bliver udsendt med 14 dages intervaller. I modsatte uger modtager du en mail, som holder dig på sporet, hepper og guider dig som forældre. Du kan tilkøbe mig som din individuelle stifinder undervejs og i forlængelse af forløbet.

Jeg tilbyder individuelle forløb af 5, 10 og 20 ganges varighed. Ved alle forløb, hvor vi er fysisk sammen, screener jeg dit barn eller, din teenager, eller jeres families kultur, struktur og mønstre. Vi kender det alle sammen. Vi ved godt vi har noget vi kunne blive bedre til, at vi selv begår fejl, men vi ved ikke helt hvor, hvornår, hvorfor. Det kan være rigtig godt at få andres øjne på det. Under alle omstændigheder er det min overbevisning, at alle gør det de tror er det bedste i situationen, ud fra det man ved er bedst. Som voksen har jeg selv erfaret, at mine forældre gjorde noget for mig, de troede var det rigtige at gøre i en situation jeg stod i som barn, men hvor jeg som voksen kunne fortælle, at jeg ville ønske, de havde gjort noget andet. Tænk sig engang. Min egen voksne datter har sagt det samme til mig.

Står din teenager i udfordringer omkring projektopgaver enten i grundskolen eller på gymnasiet, og synes det er forfærdeligt, så fat mod. Jeg har de vildeste guldkorn at give i forhold til hvordan man tackler situationen. Jeg skriver ikke opgaven for dit unge menneske. Men jeg støtter processen, så det bliver en positiv oplevelse. Jeg plejer at sige vi går fra makværk til blændværk. Jeg lover ikke, at din teenager får den ultimative bedste karakter/bedømmelse, men jeg lover, at din teenager oplever et forløb hvor han/hun føler sig tryg og godt rustet til at klare en eventuel eksamination og at opgavens kvalitet løfter sig fra elendig til elegant. Din teenager skal til mange eksaminer og igennem mange projektforløb livet igennem. 95 % af de teenagere, der har været igennem et forløb hos mig, har leveret varen, så de har fået 10 og 12 til eksamenen. Og endnu mere værdifuldt, de har holdt det niveau år efter år. For mig er karakteren ikke det vigtige. Det vigtige er, at din teenager får en læring ud af det. En læring om det han/hun arbejder med og en læring om, hvordan man løser projektopgaver. Hele livet fra teenager til pensionisttilværelse er spækket med projekter. At være livsduelig betyder at man er i stand til at løse projekter. Og jo bedre man formår dette, jo mere man kan skabe værdi for sig selv og andre, jo mere livsduelig er man. Jeg elsker projektopgaver, jeg elsker at se teenageren lige pludseligt løfte sig fra middelmådig til mangfoldig. Jeg giver din teenager nogle tricks og fif i forhold til hvordan man kommunikerer i sin opgave og i eksamenssituationen. Jeg giver din teenager nogle tips og tricks til struktur, vigtigt og uvigtigt, så din teenager bliver i stand til at levere varen.

Det er altså megavigtigt for teenageren at kunne lave projektopgaver og levere til eksamen. Igen tænker jeg absolut ikke på karakteren. Udelukkende på at det skal være en god oplevelse, og at det bliver en god læreproces. Jeg ved, at der er rigtig mange elever ude i Skoledanmark, der bøvler med eksamensangst og nærmest fobier. Det er simpelthen så synd. Det er spild af gode unge menneskers liv og tid. Får din teenager først en virkelig negativ oplevelse med eksamenssituationer, kan denne oplevelse nemt sætte sig som en grundlæggende angst for eksamen, som senere kan manifestere sig som angst for at præstere, angst for jobsamtaler mv. Ved at arbejde grundigt med opgaven, får din teenager nogle værktøjer der er så brugbare i fremtiden.

Et projektopgaveforløb strækker sig typisk over flere dage. Man skal være villig til at dele sin opgave med mig, at jeg læser den igennem og giver konstruktiv kritik og feedback. Og man skal være villig til at dele udvalgte afsnit af sin opgave med andre kursister i forløbet. Man skal forstå, at der er fag jeg ikke har en pind forstand på. Det behøver jeg heller ikke at have, for jeg har forstand på skriftsproglig vejledning og eksamensvejledning. Jeg plejer at være meget direkte og meget konkret i projektopgavevejledningen. Det betyder, at jeg siger direkte at det du præsterer her, svarer til 00 eller 02. For at komme op på det niveau du vil, skal du… Og jeg viser, guider og strukturer dig igennem, så du kommer op på nye niveauer. På holdet skal du være indstillet på, at der skal arbejdes individuelt eller at du arbejder sammen med din gruppe, mens andre får vejledning. Og du skal være klar til at modtage min vejledning. Jeg ved godt det er svært. Endvidere skal du være indstillet på, at der vil være noget fælles vejledning, fælles undervisning, hvor jeg giver jer en saltvandsindsprøjtning med tips og tricks. Forløbet er for maksimalt 5 projekter/grupper.

Har jeg noget du mangler? Jeg vil meget gerne tage imod dine udfordringer. Det kunne jo være, at andre stod med samme, og der faktisk er brug for hjælp inden for andre områder. Det var ikke min egen idé at tilbyde et onlineforløb om ud ad reagerende børn, det var to mødre, der gav udtryk for det behov. Jeg tror måske, der er et behov for at genfinde sig selv som mor i en travl hverdag. Har jeg ret? Hvad ville du gerne høre om? Hvis du skulle have mig på besøg som din forandringskonsulent, hvad er det så for problematikker du har lige nu, som du gerne ville have hjælp til at løse?

Har jeg ret i, at du måske synes det er svært at komme igennem til skolen, til sagsbehandleren? At det til tider opleves som om de bag den lukkede dør siger ”det er også bare forældrenes egen skyld”? Jeg har rigtig mange års erfaring i at skrive de ”rigtige ord” ind i systemet, så man får noget hjælp. Er der brug for det, der ude? Eller er der brug for hjælp til at gå med til møder? At have en bisidder med, at stille der er en der hjælper dig til at stille sig lidt ”på hælene”, for dig og dit barns skyld? Fortæl mig om, det jeg mangler, om de behov jeg ikke har afdækket. Måske kan jeg hjælpe dig og din familie. Hvis ikke, kender jeg måske nogle der kan.