Tryg i livet med tryk på

Er dit barn eller unge ramt af ”skolevægrings-skuden”, og trænger I som familie til at komme på ret køl? Så er det dig jeg efterlyser.

Som forældre ved du godt, at der er forskel på pjæk og skolevægring.

Pjæk = ugidelighed. Det er skolevægring ALDRIG.

Det vurderes at 5% af alle skolebørn mellem 5 og 18 år lider af skolevægring.

Jeg er mor til et barn, der led af skolevægring igennem mange år, men som nu er fit for fight. Nøj, hvor var det hårdt at stå og se på. Al den rædsel i hans øjne – eller når han blev helt apatisk og bare stenede hen.

I mere end 20 år har jeg været specialklasselærer og jeg har været inklusionsvejleder. Selv har jeg ADHD – og har også stiftet bekendtskab med skolevægring på egen krop. Det er ikke for sjovt.

Det har alvorlige konsekvenser for dit barns udvikling, sundhed og trivsel, når det lider af skolevægring.

Det kan have alvorlige konsekvenser for jeres familieliv, jeres relationer til jeres omgangskreds og for jeres relation til arbejdsmarkedet.

Hvad skal der til for, at du som forældre tager endnu mere action på dit barns situation og får vendt skuden?

 

Dag 1 eller 2 – tirsdag d. 22. eller  torsdag d. 24 september 2020

Individuelle samtaler

Ved Kamilla Kastberg, Relations- og trivselsterapeut

Individuelle samtaler med Livsduelig Samfundsborger ved Kamilla Kastberg (8 børn + sammen med max 2 forældre).) De resterende 8 familier har ”fri”

Når du har tilmeldt dig, sender Livsduelig Samfundsborger dig senest 20 dage før kurset dit mødetidspunkt.

Dag 2 – onsdag d. 23. september

Kursusdag for alle deltagerne, børn og forældre. (En forælder pr. barn, max 16 børn)

 

Bliv tryg i livet med tryk på

Jeg ved, at skolevægring handler om sanser, der er på konstant overarbejde, og om usikkerhed på hvad skolen forventer af dit barn. Skolevægring handler om en oplevelse af at have mistet kontrollen – dermed opstår angsten. Derfor bliver det dobbelt svært at komme tilbage til skolen igen efter en lang fraværsperiode, fordi barnet har faglige huller. Socialt er barnet gået glip af en masse ”mellemregninger”, og udviklingen af personlige kompetencer i forhold til det ”at gøre elev” er sat på pause. Risikoen for at opleve at man er anderledes, når man kommer tilbage til skolen, er enorm.

En rejse på tusinde mil starter med det første skridt.

Lige nu søger jeg børn mellem 7 og 18 år, der lider af skolevægring og den ene forælder. Hvis I er klar til at tage kontrollen tilbage og få vendt skuden, står jeg klar med åbne arme, og er klar til at hjælpe jer.

Jeg inviterer jer på et forløb, hvor vi får vendt skuden sammen.

Hvad får du ud af det?

På kursusdagen lærer du at få kontrollen tilbage. Du bliver kaptajn på dit eget skib, og lærer at navigere igennem hajfyldt farvand.

Du får fede fiduser og tips & tricks til at kunne præstere i skolen uden, at din arbejdsindsats (tiden du arbejder med lektier) skal forlænges væsentligt. Jeg lover, at du fra nu af kommer til at kunne forstå hvad dine skoleopgaver går ud på!

Du får viden om, hvad der udløser netop din skolevægring – og hvordan du kan arbejde ud af den. Du får viden hvordan dine sanser er overstimuleret og ikke mindst hvorfor. Vi gør sammen dine sanser til din bedste ven. Lige nu er dine sanser din fjende nr. ét, og derfor er din skolevægrings-skude kæntret!

Du får et helt unikt redskab til at se, hvad der er dit barns talenter, ressourcer og svagheder, så du kan hjælpe dit barn til at benytte sig af de bedste strategier til at komme på rette kurs. Du får den indsigt, der skal til for at du kan gå i ”kødet” på skolen, så de kan hjælpe jeres barn tilbage til hverdagen med skolegang.

Kontroltabet er en væsentlig faktor for skolevægring. Du får unikke redskaber til at genvinde kontrollen i dit liv. Som barn har du brug for at vide, at det er dig der har styringen. Du får fede fiduser til at tage kontrollen tilbage over de praktiske skoleting. Men du får også de vildeste værktøjer til at få din skude på ret køl, når du står i en situation i skolen eller derhjemme, som fremprovokerer den angst og ulyst, der gør, du flygter – eller slet ikke kommer af sted.

Tilmeld dit barn og dig selv nu – og ikke senere end den 20. august 2020

Tilmeld dig mit nyhedsbrev


Tilmeld dig min adresseliste for at modtage
de seneste nyheder og opdateringer fra mig.

Tak for din tilmelding